Når respekt og tryghed går hånd i hånd
Interview med Amalie Houmann, projektleder i Bryd Tavsheden på projektet ‘Voldsudsatte drenge på kanten’. Bryd tavsheden er en organisation der hjælper unge i alderen 13-24 år med at tale om vold i nære relationer.
Grænsesætning er en af de vigtigste færdigheder, vi kan mestre i vores liv. Men for mange unge kan det være svært at sige fra – især i nære relationer, hvor kærlighed, frygt og afhængighed ofte vikles sammen. Amalie Houmann fra organisationen Bryd Tavsheden arbejder dagligt med unge, der oplever vold i nære relationer, og hun understreger, hvor essentielt det er, at kunne sætte grænser for at beskytte sig selv og andre.
Hvorfor er grænsesætning så svært?
At sige fra er ikke altid let, særligt hvis man er vokset op i et hjem, hvor ens grænser er blevet overtrådt gentagne gange. "Man lærer at tilpasse sig, at navigere i en hverdag, hvor man aflæser andre i stedet for at mærke sig selv," forklarer Amalie Houmann. Mange, der har oplevet vold i familien eller i kæresteforhold, har mistet fornemmelsen af, hvor deres egne grænser går, fordi de er blevet overskrevet så ofte.
Partnervold i ungdommen
Vold i kæresteforhold er langt mere udbredt blandt unge, end mange tror. Undersøgelser viser, at hyppigheden af vold blandt unge er højere end i resten af befolkningen. Mange unge oplever psykisk vold i form af manipulation, kontrol og nedværdigende adfærd, men også fysisk og seksualiseret vold er en realitet for alt for mange. Ifølge Bryd Tavsheden skyldes dette blandt andet, at unge ofte ikke har tidligere relationer at sammenligne med. Hvis det første forhold indeholder vold, kan det være svært at identificere, at noget er galt.
Derudover er ungdommen en periode præget af identitetssøgen, afhængighed af sociale relationer og en høj grad af følelsesmæssig intensitet. "Mange unge er bange for at miste relationer og vil derfor hellere gå på kompromis med deres egne grænser end risikere at blive forladt," forklarer Amalie. Dette gør dem særligt sårbare over for vold, fordi de gradvist kan vænne sig til at acceptere uacceptabel adfærd.
Digital overvågning og normalisering af kontrol
I dagens digitale verden kan det være svært at opdage, når grænser bliver rykket. Amalie peger på, hvordan platforme som Snapchat kan bruges som et kontrolredskab i forhold, hvor den ene part konstant overvåger den anden: "Det er blevet normalt at dele sin lokation, men vi skal spørge os selv: Gør jeg det, fordi jeg har lyst, eller fordi jeg er bange for konsekvenserne, hvis jeg ikke gør det?"
Hvordan kan vi lære at sætte grænser?
Grænsesætning starter med at mærke efter. "Kroppen ved ofte, når noget ikke føles rigtigt – det kan vise sig som en knude i maven eller kvalme," siger Amalie. En god øvelse er at trække sig fra en situation og give sig selv tid til at reflektere: "Hvis du er i tvivl om, hvordan du har det med noget, så bed om tid. Sig: 'Jeg skal lige tænke over det'. Det giver dig mulighed for at mærke efter uden pres.
"En anden vigtig del af at sætte grænser er at finde et sprog for det. Mange frygter, at de vil skubbe andre væk ved at sige fra, men som Amalie understreger: "Hvis nogen reagerer negativt på, at du sætter en grænse, er det et tegn på, at de ikke respekterer dig. Og et forhold uden respekt er ikke et sundt forhold."
Mænds rolle i grænsesætning og vold
Som projektleder for “voldsudsatte drenge på kanten”, er Amalie særligt nysgerrig på den gruppe af unge mænd, for hvem vold og aggression er blevet et værktøj til at sætte grænser. En vigtig del af samtalen om vold og grænser handler også om, hvordan unge mænd navigerer i deres følelser. "Mange drenge har lært, at vrede er den eneste acceptable følelse at udtrykke," forklarer Amalie. "Men vrede kan være sundt, hvis den bruges konstruktivt til at sætte grænser, i stedet for at blive til aggression."
Det er vigtigt at forstå, at en stor del af de mænd, der udøver vold, selv har oplevet vold i deres opvækst. Statistikker viser, at en betydelig andel af voldsudøvere har været udsat for vold som børn. "Det betyder ikke, at de er skæbnebestemt til at gentage mønstret, men det viser, at vi skal være bedre til at arbejde med drenge og mænd, der har oplevet vold, før det eskalerer," siger Amalie.
Samtidig understreger hun, at vi skal blive bedre til at give unge mænd et sundt følelsessprog. "I mange år har mænd fået at vide, at de ikke må være sårbare eller vise følelser, men samtidig forventes det nu, at de skal kunne tale om deres følelser. Det skaber en eksistentiel krise, hvor mange unge mænd føler sig fortabte."
Desuden peger Amalie på, at den stigende popularitet af figurer som Andrew Tate viser et behov for nye manderoller. "Vi kan ikke ignorere, at mange unge drenge søger forbilleder, der taler ind i deres oplevelse af at være mænd i en verden i forandring. Hvis vi vil undgå, at de søger inspiration hos giftige maskuline figurer, skal vi give dem positive alternativer."
At kende sit eget værd
Til syvende og sidst handler grænsesætning om selvværd. "Hvis du tvivler på, om din grænse er valid, så husk: Du er den eneste, der kan mærke, hvordan du har det. Din grænse er gyldig, fordi du oplever den," siger Amalie.
For mange unge kan det være en læringsproces at stole på sig selv og værne om sine behov. Men som Amalie pointerer: "Jo bedre du bliver til at passe på dig selv, jo lettere bliver det at indgå i sunde relationer med andre."
Hvis du eller en, du kender, har brug for rådgivning om vold i nære relationer, kan du kontakte Bryd Tavsheden via chat eller telefon og få anonym og professionel hjælp. Hvis du er vil høre mere om ‘voldsudsatte drenge på kanten kan du skrive til amalie@brydtavsheden.dk