talks

Når hjernen driller - Forstå dig selv og andre

Urban13 – 12. November 2024

Om talken

Denne talk fokuserer på, hvordan vi kan forstå og værdsætte hjernens forskelligheder - og hvorfor det er en styrke, at vi alle fungerer på forskellige måder. Vi vil udforske, hvordan mentale udfordringer – uanset om de har et navn eller ej – er en del af det at være menneske, og hvordan vi sammen kan finde redskaberne til at håndtere dem.

Du vil høre fra en forsker, der forklarer, hvad der sker i hjernen, når der er psykisk ubalance, og ærlige og inspirerende fortællinger fra en ung person, der deler sin egen erfaring med at navigere gennem livets op- og nedture. Diagnoser kan give klarhed og være en vej til hjælp, men vi må ikke lade dem definere, hvem vi er. I stedet vil vi fokusere på, hvordan vi kan lære noget vigtigt om os selv og vores relationer til andre, ved at skabe en større forståelse af, at vi fungerer forskelligt – og det er netop denne forskellighed, der gør os stærkere.  

Vi vil dykke ned i, hvordan vi som samfund ofte har skabt en alt for snæver forståelse af, hvad det vil sige at være “normal,” og hvorfor det er afgørende at skabe større rummelighed over for det, vi betragter som afvigende fra normen.Denne talk vil give dig konkrete værktøjer til at håndtere stress, usikkerhed og andre mentale udfordringer, uanset om du har en diagnose eller ej. Så vi kan navigere gennem livets svære perioder.

Kom og vær med til en samtale om håb, handlemuligheder og vigtigheden af at udvide vores forståelse af, hvad det vil sige at være “normal,” så vi kan skabe et mere rummeligt og inkluderende samfund, hvor forskelligheder anerkendes  som en styrke.

til denne talk kan du møde

VÆRT

Freja Sangild Boysen

Stifter og direktør, SocialSpace

Freja har både faglig og praktisk erfaring med forskellige hjerner. Hun drømmer om en verden hvor der er større rummelighed overfor at vi som mennesker fungerer forskelligt. Og hvor vi er i stand til at møde mennesket, diagnose eller ej.

Foto: Søren Lambert / Aller media

Talk & panel

Rune Kappel

cand.psych.aut.

Som chefpsykolog ved Aarhus Universitet arbejder Rune til dagligt med studerende, der oplever psykiske og neurologiske udfordringer. Rune vil fortælle om hvad hvad der sker når hjernen driller så vi kan blive klogere på os selv og hinanden.

Talk & panel

Sonja Lovdal

Influencer

Har du nogensinde følt, at din hjerne modarbejder dig? Som har Sonja haft det, det meste af sit liv. Hun har kæmpet med en følelse af at være forkert og udenfor og skammet sig over ikke at tænke eller fungere som andre. Sonja ærligt fortælle os om sin rejse med at genopdage sig selv.

panel

Izabella Østergaard

Ungeambassadør, SocialSpace

Izabella er ungambassadør i SocialSpace. Hun har selv skulle bokse sig igennem et system, der føles umuligt de sidste mange år. Izabella mener, at alle mennesker har ret til hjælp, og så er hun ikke bange for at bruge sin stemme og sige fra overfor politikerne på Christiansborg.

Dato
12. November 2024
TID
17:30 – 19:30
Stede
Urban13
Bispeengen 20,
2000 Frederiksberg
Tilmeld

TILMElD DIG NU!

Tilmeld
By clicking “Accept All Cookies”, you agree to the storing of cookies on your device to enhance site navigation, analyze site usage, and assist in our marketing efforts. View our Privacy Policy for more information.