Når grænser forsvinder - find hjem til dig selv
Interview med Tina Kaspersen, psykoterapeut i organisationen TUBA, der tilbyder hjælp, terapi og rådgivning til dig, der er vokset op i et hjem med alkoholproblemer eller stofmisbrug.
"Hvis ens grænser bliver overtrådt igen og igen, uden at man har blik for det, så går man jo i stykker indeni”. Sådan svarer Tina, da vi spørger hende, hvad konsekvenserne kan være , når man har svært ved at mærke og sætte sine egne grænser.
At være barn eller ung i en familie med misbrug er en udfordring for mange.. Flere unge oplever nemlig, at de mister fornemmelsen af egne behov og grænser, fordi deres fokus har været på at navigere i et hjem, hvor stabilitet og tryghed har manglet. Gennem terapi, rådgivning og fællesskab støtter og styrker organisationen TUBA unge fra familier med misbrug til at finde sig selv og en bedre fremtid. Et vigtigt tema, som fylder meget hos de unge og i TUBAs arbejde, er grænsesætning. For kontakten til sig selv og sunde grænser er afgørende for at kunne leve et sundt og selvstændigt liv.
Grænser beskytter dit sind og værd
Grænser er ikke bare noget, man sætter over for andre mennesker; de er også en beskyttelse af ens eget sind og følelse af værdi. Men det kræver træning at lære sig selv at kende. ”Som børn er vi afhængige af vores nærmeste omsorgspersoner og senere også andre vigtige relationer omkring os,” fortæller Tina Kaspersen, psykoterapeut i TUBA.
”Vi adapterer det, vi bliver vist. Vokser vi op med voksne, som formår både at være trygge og tydelige omsorgspersoner, så er læringsrummet trygt til at lære at udvikle både selvværd og identitetsfølelse. Men fælles for mange af de unge, vi møder i TUBA, er, at deres grænser er blevet overskredet gang på gang. I stedet har de været vant til at tilpasse sig deres forældres behov og stemninger, og det kan gøre det svært at sige fra senere i livet."
Tina forklarer, at alkohol påvirker hjernen og evnen til at være forælder og i kontakt. Det betyder, at unge fra hjem med misbrug kan opleve deres forældre på utrolig slap line, måske ude af kontrol og meget uforudsigelige. Alkohol kan have den negative effekt, at man kan have svært ved at vurdere andres personlige grænser og i sin adfærd være og virke grænseløs.
Som barn og ung er man ikke altid bevidst om sine egne grænser, og derfor kan man ende med at sige ja til ting, man egentlig ikke har lyst til. Særligt i relationen til forælderen. Men man tager det også med sig videre i andre relationer. Det kan være alt fra små dagligdagsopgaver til alvorlige grænseoverskridende situationer i relationer. Det kan føles, som om man mister sig selv i processen.
Hvordan lærer man at mærke sine grænser?
Hvis man er vant til at tilsidesætte sig selv, kan det være svært at føle, hvor ens grænser går. Men kroppen sender ofte signaler, som kan hjælpe. Tina fortæller: "Hvis du får en knude i maven, bliver utilpas eller føler ubehag i en situation, kan det være et tegn på, at en grænse er blevet overskredet." At lære at lytte til disse signaler er første skridt til at kunne sætte sunde grænser.
En øvelse kan være at skrive ned, hvilke situationer der gør dig glad, og hvilke der får dig til at føle dig utilpas. Ved at blive mere bevidst om, hvornår du har det godt, og hvornår du har det skidt, kan du begynde at sætte grænser i din hverdag.
Når du siger nej til noget, siger du ja til noget andet
Mange frygter, at det at sige nej vil skuffe andre eller få dem til at fremstå som uhøflige eller svage. Men Tina understreger, at det at sige nej til noget betyder, at du samtidig siger ja til noget andet – ofte dig selv. "Når du siger nej til en aftale, du ikke har lyst til, siger du ja til din egen ro. Når du siger nej til at blive i en usund relation, siger du ja til din egen værdighed."
At sige nej er ikke et fravalg af andre, men et tilvalg af dig selv. Og det er ikke egoistisk – det er nødvendigt for at kunne trives.
At sige nej uden skyld og skam
For mange, der har vokset op med misbrug i familien, kan det føles ubehageligt at sige nej. Skyld og skam kan være dybt forankret, fordi man har lært, at ens egne behov ikke var vigtige. Tina pointerer: "Det er vigtigt at forstå, at det ikke er din skyld, at du har svært ved at sætte grænser. Det er noget, du har lært gennem din opvækst, men det betyder ikke, at det ikke kan ændres."
En måde at overvinde denne følelse på er at øve sig i at sætte små grænser i hverdagen. Start med noget simpelt, som at sige nej til en aftale, du ikke har lyst til, eller bede om tid til at tænke over en beslutning. Jo mere du øver dig, jo lettere bliver det at sætte grænser uden at føle skyld.
Hvordan kan TUBA hjælpe?
Hvis du kæmper med at sætte grænser eller har brug for nogen at tale med om din opvækst, så er TUBA et sted, hvor du kan få hjælp. De tilbyder både individuel terapi og gruppeforløb, hvor du kan spejle dig i andre unge med lignende oplevelser.
I terapirummet i TUBA får du mulighed for at lære dig selv bedre at kende og øve dig på det, der er svært. I både individuelle og gruppeforløb er der mulighed for at komme i dybden med dine mønstre, at få en forståelse for adfærds- og reaktionsmønstre og værktøjer til at bryde med dem, der ikke længere fungerer for dig. Særligt for gruppeterapien er at møde andre unge, du kan spejle dig i, og som har lignende oplevelser i bagagen, hvilket kan være et trygt og rart fællesskab.
TUBA tilbyder også en anonym chat, hvor du kan skrive ind og få rådgivning, hvis du ikke er klar til et terapiforløb endnu – eller hvis du har andre spørgsmål til organisationen.
Der er håb – du er ikke alene
Det vigtigste budskab er, at du ikke er alene, og at der er hjælp at hente. "Det er muligt at få det bedre. Og hvis du ikke selv kan se det endnu, så kan vi hjælpe dig med at finde det håb," siger Tina.
At lære at sætte grænser er en proces, men det er en af de vigtigste skridt mod et liv med mere frihed, tryghed og selvrespekt. Du har ret til at tage den plads, du fortjener. Og hvis du har brug for hjælp til at tage det første skridt, så er der mennesker, der står klar til at støtte dig.