Bedre Psykiatri - At være pårørende til en med psykisk sygdom

Hvad gør du, når du føler dig alene med de store spørgsmål? Når skyldfølelsen fylder, og du ikke ved, om det overhovedet er okay, at bede om hjælp? Hvordan finder du svar, når situationen føles uoverskuelig?

At være pårørende til en psykisk syg person kan føles som at navigere i en tåge. Især som ung, er der spørgsmål, man ikke ved, om man må stille, og en ensomhed, der kan føles overvældende. Jeg, Bella Vad, har derfor besøgt Bedre Psykiatri og interviewet kommunikationschef Jesper Nissen. Med min egen erfaring som pårørende og Jespers professionelle indsigt, skabte det en samtale som var dyb og vigtig. Interviewet har jeg skrevet om til en guide: En guide til de unge pårørende. Jeg håber, at guiden kan give afklaring på de spørgsmål, som man går med - men ikke tør spørge om - at samtalen mellem Jesper og jeg kan forsikre dig, der læser med, om, at det ikke er din skyld - og at du aldrig er alene. Der er hjælp at finde hos Bedre Psykiatri. Guiden giver dig konkrete værktøjer og støtte til at navigere i rollen som pårørende, og er skrevet, så den er nem og overskuelig at gå til.

En forening for pårørende til psykisk syge

“Hvad er Bedre Psykiatri, og hvilke tilbud har I til pårørende til et psykisk sygt familiemedlem?”

“Vi er en forening for pårørende til mennesker med psykiske sygdomme. Vi er for alle, der er tæt på en, som lever med sygdom, og det er jo både forældre, ægtefæller, søskende, børn osv. Vi har blandt andet tilbud til børn, fordi vi ved, at de har en stor risiko for at få alvorlige sociale problemer, hvis de vokser op med en psykisk sygdom tæt på. Det gælder primært, hvis deres forældre har en sygdom, men også hvis deres søskende har det. Vi ved, at mange mennesker kan få alvorlige problemer gennem hele livet, hvis man ikke tager ordentligt hånd om det fra begyndelsen og er opmærksom på det. Til gengæld ved vi også, at hvis man gør noget og tager fat tidligt, så kan langt de fleste få nogle værktøjer og en måde at tale om det på i familien osv., som gør, at man kan få et langt bedre liv, selvom man har alvorlige psykiske sygdomme i familien.”

At afhjælpe skyldfølelse

“Der er jo en masse tvivl, når man er pårørende til en psykisk syg person, fordi det er usynlige sygdomme. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens forælder fejler noget, eller hvis man er usikker, fordi de svinger meget i humør, hvor kan man så henvende sig for at få svar eller hjælp?”

“Problemet for rigtig mange pårørende, især børn og unge, er, at når der sker noglemærkelige ting omkring én, så kan man selv komme til at føle sig forkert. Når man er voksen, bliver man bedre til at forstå, at det ikke er én selv, der er noget galt med, men når man er helt ung eller barn, har man meget tendens til at vende det indad.Det vigtigste er ikke, om ens forældre har en diagnose eller ej. Det afgørende er, at man får hjælp til at forstå, at det ikke er én selv, der er noget galt med. Hvis ens forældre gør mærkelige ting eller opfører sig forkert, så er det vigtigt, at man hører, at der er en forklaring på det, for ellers vender barnet det indad. Åbenhed er det første skridt, vi anbefaler, så børn og unge ikke står alene med deres tanker og følelser.”

“Som barn kan man ofte få en fornemmelse af, at det er ens egen skyld, hvis en forælder har det dårligt. Man kan have et stort behov for, at nogen bekræfter, at det ikke er ens ansvar, men måske tør man ikke spørge nogen om det. Kan du sætte ord på den følelse?”

“Ja, det er et meget almindeligt problem, at børn og unge, der er pårørende, kan føle, at det er deres skyld, hvis deres forælder opfører sig dårligt eller gør underlige ting. Selv når det ikke er tilfældet, kan manglen på åbenhed fra de voksne føre til, at barnet vender skylden indad. Vi må derfor som samfund være bedre til at give pårørende værktøjer til at håndtere de her følelser. I vores rådgivning arbejder vi meget med at aflaste de unge ved at give dem en forståelse af, at de ikke har skylden.”

Hjælp i hele landet

“Hvis man som ung har brug for at finde hjælp eller nogen at tale med, hvad kan man så gøre? Er der muligheder uden for de store byer?”

“Hos Bedre Psykiatri har vi tilbud som samtalegrupper og rådgivning, der er tilgængelige i hele landet. Du kan finde mere information på vores hjemmeside (bedrepsykiatri.dk), hvor du kan se, hvad der findes i dit lokalområde. Derudover har vi en hotline, hvor du kan tale anonymt med en rådgiver. Der er desværre kun få af vores lokalafdelinger, der har tilbud målrettet unge, men vi håber, at det vil brede sig”

“Hvad hvis man er i tvivl om, hvad man skal sige, når man søger hjælp hos jer? Kan man være anonym?”

“Ja, du kan sagtens være anonym. Vores rådgivning er telefonbaseret, så du behøver ikke oplyse, hvem du er, hvis du ikke har lyst. Hvis du deltager i en samtalegruppe, vil der selvfølgelig være nogen, der ved, hvem du er, men ingen oplysninger bliver sendt videre til andre. Hvis du vil prøve at søge hjælp uden at forpligte dig, er vores tilbud et godt sted at starte. Det er ikke så krævende, og du kan tale om det, du har lyst til, og se, om du kan bruge det, du får at vide. Hvis ikke, kan du søge et andet sted bagefter.”

“Hvad kan man gøre som ung pårørende, hvis man er bekymret for en forælder, men de ikke har fået en egentlig diagnose? Er der stadig tilbud, man kan benytte sig af?”

“Alle vores tilbud er tilgængelige, uanset om der er en diagnose eller ej. Vi kræver ikke dokumentation eller papirer på, at der er stillet en diagnose. For eksempel kan man som sagt benytte vores rådgivning, som er et af vores mest populære tilbud. Her kan man ringe eller skrive, og der er ingen, der spørger, hvad ens forælder fejler, eller om de fejler noget. Fokus er på de udfordringer som den pårørende har. Det kan både være psykologiske problemer, hvor vores psykologfaglige rådgivere taler med dig om dine følelser og, hvordan du har det, eller mere praktiske spørgsmål. Vi har socialrådgivere og sygeplejersker, der kan hjælpe med at navigere i sundhedssystemet og forstå sygdomme bedre. Derudover har vi lokalafdelinger over hele landet, der tilbyder støtte til pårørende. Heller ikke her, bliver du spurgt om diagnoser – det handler udelukkende om at hjælpe dig som pårørende.”

“Hvad kan man gøre, hvis man som ung har yngre søskende, som man gerne vil beskytte, men man selv er flyttet hjemmefra?”

“Det er en udfordrende situation, men i vores rådgivning kan vi give gode råd til, hvordan du kan håndtere de følelser, der følger med, og hvordan du bedst kan støtte dine søskende, selvom du ikke længere bor hjemme. Vi kan også hjælpe med at pege på, hvem der er bedst til at hjælpe med forskellige praktiske ting.”

“Hvordan finder man konkret hjælp hos jer?”

“På vores hjemmeside kan du finde en liste over vores tilbud og booke en tid til rådgivning. Der er ingen visitation, og alle vores tilbud er gratis. Du kan også finde oplysninger om lokale afdelinger, som har forskellige aktiviteter og støttemuligheder. Det er et godt sted at starte, hvis du gerne vil møde andre i samme situation.”

“Har du en sidste opfordring til, hvorfor man skal søge hjælp hos jer?”

“Hvis du har en forælder, søskende eller anden nærtstående med psykisk sygdom, er du velkommen til at tage kontakt til os. Vi er her for at hjælpe dig med de udfordringer og følelser, du sidder med, og give dig konkrete værktøjer til at håndtere din situation. Du fortjener ikke at stå alene med det.” 

Du er aldrig alene. Det håber jeg, at denne guide har kunnet vise dig, samt hvordan du kan få hjælp hos Bedre Psykiatri.

Kærlige kram fra Bella